Sundhed
Målsætningen ved sundhed er noget med: langsommere aldring, mindre sygdom, lang levetid, større vitalitet, mobilitet og livskvalitet.
Den biologiske alder er den væsentlige (ikke fødselsåret:-). Den bestemmes ud fra den hastighed, man ældes. Dette afgøres af cellernes evne til at reparere, reproducere og generelt fungere korrekt, så væv og organer fungerer hensigtsmæssigt - hver for sig og samlet som organisme. For at cellerne bedst muligt kan opretholde sine funktioner og modstå diverse "angreb", er en sund levevis vigtigt. Den genetiske aldersprogrammering er betydningsfuld, men i voksenårene har livsstil og ernæring stor indflydelse på udviklingen. Der er altså ingen garantier, men en del statistik som taler for, at det betaler sig at følge visse råd, hvis man ønsker at forøge sine chancer med målsætningerne for sund levevis.
Vores fysiske og psykiske velvære kan skildres som en "behovspyramide" (en god ide af Abraham Maslow). Den er opbygget ud fra tanken om, at det nederste behov først skal være dækket ind, før det næste bliver mere aktuelt (nedefra og op):
Den fysiologiske ramme dækker mad, drikke, søvn, varme mv., som er påkrævet for vores eksistens. Tryghed & sikkerhed er rammerne omkring en, så man føler sig "rolig" i hverdagen. Sociale forhold dækker over det, at føle sig som en del af et fællesskab (kærlighed, venskab, gode kollegaer mv., hvor man giver og tager gensidigt). Egoistiske er anerkendelse i fællesskabet i form af status, respekt mv.. Selvrealisering skulle så være sidste del, hvor folk stræber efter at realisere deres evner og interesser. De tre første behov er næppe til så stor diskussion, men vægtningen af de sidste to - og særligt "selvrealisering" - er nok mest af alt kulturbestemt (moderne vestlig tankegang). Egentlig synes jeg også selve opdelingen af fysisk-psykisk bliver mere og mere problematisk, men nu har vi en lang tradition for denne dualisme, og det kan være en udemærket model som udgangspunkt. Det vigtige er at huske, vi i praksis altså er én organisme og alt interagerer i den, og gør det umuligt at grænsedrage fysiske-psykiske virkninger.
Fysiologiske behov
Dem kommer man bare ikke uden om, hvis man taler om biologisk liv :-) Det er meget håndgribeligt for alle organismer fungerer bare bedst indenfor visse grænser (altså minimum og maksimum) af temperatur, ilt, pH-værdi, energi- og nærigsstoftilførsel, hvile- og aktivitetsniveau, væske, lys, tryk og andre fysiske forudsætninger. Alle disse forudsætninger skal være til stede for, at vi kan leve, og mange af dem er heldigvis "selvsagt" på den måde, at evolutionen har "sørget for", at det levende lever der, hvor det skal! Det er kort sagt ikke værd, at tænke over om iltniveauet har ændret sig i luften, mens man cykler hjemmefra og til arbejde. Men på nogle områder er evolutionen "ikke fulgt med mennesket", og her er det, at vores viden og valg får betydning for de fysiologisk behov og sundhed. Menneskets levevis har ændret sig enormt meget siden industrialiseringen, mens mennesket som art ikke har ændret sig ret meget igennem de sidste 100 000 år! Det betyder, at der er opstået nogle uoverensstemmelser imellem den "oprindelige" (her ment de sidste mange tusinde år) livsstil og den, som vi rent faktisk fører i dag.
De mest oplagte ændringer her er føden, aktivitetsniveauet og søvnen.
Mad og væske
Mennesket er karakteriseret som omnivor ("altædende dyr"). Dette samt intelligensen har gjort mennesket meget tilpasningsdygtigt og været med til at muliggøre den store spredning over hele jorden. De forskellige livsbetingelser har været baggrund for en kostsammensætning, der har varieret fra næsten rent animalsk (polarområder) til næsten rent vegetarisk. Det som har været fælles er, at alle skulle have tilført et vist energiniveu og visse næringsstoffer. Overordnet set spiste mennesket før landbrugsrevolutionen meget mere varieret kost end efter. Der har været spist et meget større antal af forskellige plante- og dyrearter tidligere. Efter landbrugsrevolutionen og domesticeringen blev ganske få plante- og dyrearter altdominerende i menneskets fødeindtagelse (fx ris, hvede, kartofler, majs, køer, grise, høns). Den næste milepæl var forarbejdningen af fødevarer. Den er i dag meget mere forarbejdet, så en råvare typisk adskilles i flere dele, behandles, blandes med noget andet, tilsættes tilsætningsstoffer og til sidst er ganske ukendelig, og med et indhold af forskellige stoffer, som ligger meget langt fra det naturlige. Det er ikke nødvendigvis et onde, men mennesket er bare ikke evolutionært udviklet sideløbende med "fastfood", selvom det (nogengange) smager godt! På den anden side er der særligt igennem de sidste 50 år sket en øget vareudveksling over større afstande, så muligheden for friske råvarer fjernt fra vores himmelstrøg kan opdrives. Denne udvikling gør, at mennesket i dag er nød til at forholde sig mere til, hvad det indtager af føde. Den moderne føde kan dels være for ensformig (så man ikke opnår den optimale mængde af næringsstoffer), men den kan samtidig være for energirig og indeholde stoffer, som vi ikke har godt af. Kostindtaget i en sund livsstil er derfor nødvendig at tænke lidt over i dag.
Væskebalancen er vigtig for at opretholde et stabilt indre miljø. Mange biokemiske processer i kroppen kræver en bestemt vand-saltbalance, som hurtigt kan forrykkes. Ofte drikker folk ikke vand nok - så husk at drikke vand!
Aktivitetsniveau
Det fysiske aktivitetsniveau for mennesket har været stærkt faldende igennem nyere tid. Det er kort sagt uhensigtsmæssigt, fordi kroppen simpelthen er designet til bevægelse. "Problemet" er igen, at mennesket igennem evolutionen har udviklet en organisme, som er beregnet til aktivitet og fungerer bedst ved aktivitet, men den moderne livsstil gør, at mange lever et inaktivt fysisk liv.
For lavt aktivitetsniveau forsøger risikoen for en række velfærdssygdomme, øger kropsligt forfald, svækker immunforsvar og sinker konditionsniveau. Motion kan omvendt have gavnlige effekter på dette, samtidig med at det hjælper til et alment velbefindende ved udløsning af en række hormoner, bedre søvn, modvirker stress og øger selvtilliden.
Der skal helst trænes, så paletten af kondition, smidighed, koordination og styrke bliver aktiveret godt og grundigt nogle gange om ugen. Mærk kroppen virkelig bliver kørt igennem, så der hives og pustes, pulsen dunker, musklerne er dejligt trætte og hele kroppen strukket igennem :-)
Søvn
Mennesket har brug for søvn. Her restituerer hele organismen, så dagens udfordringer "efterbehandles" og "forberedelse" til morgendagen finder sted. Under søvnen dannes væksthormon og kønshormon. Immunforsvaret forbedres også af god søvn.
Også her er der sket en merkant udvikling hos det moderne menneske. Indførslen af elektricitet, radio, fjernsyn, internet, faste arbejdstider, natarbejde mv. har ændret meget på menneskets naturlige døgnrytme. Igennem de sidste 100 år er vor nattesøvn faldet fra 9 til 7,5 timers søvn, og en middagslur er nu kun forbeholdt dagplejebørn og pensionister. Manglende søvn svækker både fysisk og mentalt. Det er kvaliteten af søvnen, der tæller mest, og tiden der er behov for varierer imellem personer, men ligger mellem 7-9 timers nattesøvn.
Hold regelmæssig døgnrytme, undgå opkvikkende drikke (og for meget alkohol) samt store måltider (særligt proteinrige) og hård træning inden sengetid. Slap af inden du går i seng.
Trygheds- & sikkerhedsbehov
Hvis ikke der er tryghed og sikkerhed indenfor de rammer, man befinder sig i, trives man simpelthen ikke. Det vil koste så mange negative effekter konstant at være i alarmberedskab, at man hurtigt vil mistrives både psykisk og fysisk. Alt efter hvor i livet man står, får disse behov forskellig betydning (børn er på denne måde nok mere sårbare end voksne).
Det værste må være de mennesker, som oplever en frygt for deres eget eller kæres liv, eller frygt for ydmygende behandling. Det kan virke stærkt invaliderende med sådanne oplevelser (så tag og støt dem - eller de organisationer som gør noget for dem, som har været udsat for den slags!).
Mere almindeligt i den vestlige verden er nok frygten for ikke, at kunne leve op til sine egne eller andres forventninger. Stress opstår ved længerevarende belastning, man ikke føler at have evner eller ressourcer til at klare. Kortvarige stressituationer kan derimod være et nødvendigt gode for, at kroppen yder optimal præstation (fx til eksamen), men længerevarende kan give mange afledte mentale og fysiske ulemper helbredsmæssigt.
I første omgang er det selvfølgelig en god ting, hvis man kan lære og håndtere stressen. Altså mærke efter signalerne, bryde ind og forhindre stressen opstår. Det gælder om, at kunne sige fra overfor de belastende situationer, eller at ændre på disse situationer, så de ikke fremkalder længerevarende stress. I dag vil det typisk være sådan, at enkelte individer føler stress men grundet hele paradigmet om, at vi skal kunne være "selvstændige, konkurrencedygtige, udviklingsorienteret, fleksible, hurtige, verdens bedste, konstant i udvikling, succesrig i job og familie osv..." så står den stressede tilbage, og føler selv, at skulle "løse dette problem". Ofte er det bare ikke noget, den stressramte kan "gå hjem og løse", for stressen udløses af noget, og det er dét, som skal tages fat på. Det kan derfor være nødvendigt, at se på hele kulturen på arbejdspladsen (hjemmet, ægteskabet eller hvad der udløser stressen) og inddrage den, da andre sikkert også mistrives, men ligeså holder det for sig selv.
Sekundært er der nogle som hævder, man kan styrke "modstandskraften" mod stress. Altså sørge for at de fysiologiske behov er godt dækket ind (sund mad, søvn, motion), og afspændingsøvelser som meditation/massage/zoneterapi kan være godt at slappe af på. Og tag ud i naturen - vi stammer derfra og den friske luft, motionen, duftene, lydene, naturscenerierne og det rolige tempo kan hjælpe til at afstresse og få nye vinkler eller tanker frem.
Sociale behov
Mennesket er et flokdyr og derfor afhænger velværet også i høj grad af det at føle sig tilknyttet et fællesskab. Det drejer sig om nogle emotionelle bånd som følelsen af at være del af større fællesskaber, venskaber, gode kollegaer og kærlighed. Sociologisk bruges begrebet "dem og os", som kort sagt går ud på, at vi definerer et fællesskab ved, at vi har nogle fælles anskuelser der forener os, mens "de andre" er så tilpas anderledes (ud fra vores umiddelbare forventning ihvertfald), at de ikke kan være "med i vores". Det lyder meget basalt, og det er det i grunden nok også, og lige netop derfor et vigtigt behov at få dækket.
Arten af fællesskab har ændret sig med tiden. Tidligere har man i høj grad nærmest været født ind i et fællesskab, mens man i dag nærmest skal vælge sit fællesskab. Sociologen Tonnies begreber gemeinschaft-gesellschaft dækker meget godt over dette. Fællesskaber kan på denne måde siges at have ændret karakter, men behovet for at høre til et sted er det sammen.
Egoistiske behov & Selvrealiseringsbehov
Billedet af én selv i fællesskabet og udnyttelse af egne potentialer kommer her ind.
I første omgang et behov for at føle sig selv anerkendt af omgivelserne, og kunne anerkende sig selv, som man er (selvrespekt). Det er en ret indviklet kategori det her, og både dette og "selvrealiseringsbehov" er for tiden meget in i den danske (vestlige) kultur... sagen ville nok se noget anderledes ud, hvis man spurgte en titetansk munk til råds! Jeg tager den ud fra mine egne teorier her... Problemet er dilemmaet mellem "anerkendelse af omgivelserne kontra anerkende sig selv". For det første er dette ikke rigtig til at skille ad. Som flokdyr med sociale behov har vi selvfølgelig en tendens til at indordne os et fællesskab, hvor vi ubevidst indtager nogle af de samme fælles anskuelser, og gør dem "til vores egne". Da jeg var yngre, havde jeg nogle venner, som ofte sagde "Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad andre tænker om mig", og så tænkte jeg "sådan skal det være - det er sejt at gå sine egne veje!". Men det synes vi allesammen i gruppen jo det var, så egentlig blev personen anerkendt af sine omgivelser for dette, og dermed var udtalelsen nok slet ikke så frigørende fra omgivelserne, som det umiddelbart lød. På samme måde med "vinderkulturen" der nu er meget in - alle skal være noget særligt, og gøre det de vil (selvrealisering). Men det folk drømmer om, er ofte det som alle andre drømmer om, og man tager "præstatationstanken til sig", og kan umuligt hvile i sig selv. Og når disse selvrealiseringsdrømme glipper, falder lidt af deres anerkendelse overfor dem selv. Der er lige kommet nogle uhyggeligt høje tal frem fra en undersøgelse af unge piger, som skærer i sig selv mv. pga. en følelse af mindreværd i forhold til deres egne (omverdens?) forventninger til præstationer. Det jeg mener er, at selv-anerkendelse er svært at opnå, når man ønsker anerkendelse i omgivelserne, og omgivelserne samtidig dikterer nogle høje selvrealiseringsbehov, som måske ikke er så meget "selv" ved et nøjere eftersyn. Det er lidt som at lykkeforskningen har vist, at det ikke drejer sig så meget om den absolutte økonomiske værdi man er i besidelse af, men derimod om uligheden i samfundet, så mennesker reagerer mere på, at de har "mindre end naboen" end, hvor meget de reelt har. Og hvad er så medicinen mod det? Tja.. vær bevidst om det i første omgang! Anerkend at du er et socialt væsen, og det er betydningsfuldt for dig at blive anerkendt i dine omgivelser. Dernæst synes jeg faktisk, du skal prøve at "springe helt ud" af fællesskabet! Det lyder måske selvmodsigende i forhold til ovenstående men prøv at være alene i perioder. Lær at være alene! Drop helt kontakten med omverden i noget tid (se ingen mennesker, ingen fjernsyn, ingen telefon, computer mv.) - Tag ud i naturen alene, lær at kede dig der og tag ansvaret for alt selv. Og prøv så at mærk efter, hvad der er betydningsfuldt for dig!
|
 |
Sund livsstil
Søvn: 8 timers nattesøvn og nup gerne en kort middagslur!
Vask dig engang imellem - hygiejne er en god ting, men undgå de krasbørstige kemikalier!
Spis: 3 hovedmåltider (morgen, middag, aften). 6 stk. frugt/grønsager (forskellige farver) dagligt, frø/nødder dagligt, fisk/skaldyr et par gange om ugen, fuldkornsris/pasta/brød eller kartofler dagligt. Drik vand!
Undgå for meget overvægt/undervægt - se og bedøm selv i spejlet!
Motion: dyrk motion - sørg for at bruge kroppen så puls, styrke, smidighed og koordination kommer i omdrejninger 2-3 gange om ugen!
Undgå kronisk stress!
Meditation, massage og zoneterapi - slap nu af!
Friluftsliv: frisk luft dagligt (Ud i haven, skoven, stranden og se himlen og mærk jorden), jævnlige friluftslivsture i naturen.
Fællesskab: mennesket er et flokdyr og har brug for fællesskaber, men også tid til eftertanke, og tid til at kunne være alene med sig selv. Find din balance.. vær social og vær alene - men føl dig helst ikke ensom!
Hvil i dig selv: prøv at være lidt kritisk overfor tidens modefænomener, og det som alle andre lige synes er vigtigt at opnå i hierakiet!
Proaktiv indstilling: tænk lidt over hvordan du selv reagerer, og prøv gerne at være lidt positiv engang imellem :-)
Brug dine evner & lær nyt!
Følg samfundsrelevante nyheder dagligt.
|
