andersfo.dk © 2011                    

Meditation

Meditation bruges i dag både af religiøse og ikke-religiøse. Som religiøs praksis tilstræbes ofte en indre oplevelse af enhed med det guddommelige. Den kan også være et led i koncentrationsøvelser, som skal fastholde en bestemt måde at leve på. Der er stor variation af stillinger, mantra og objekt (billede, lyd, ritual genstand). I nogle sammenhænge efterstræbes mål som erkendelse eller oplevelse og i andre frigørelse af bevidstheden. Alle former har et fikspunkt, som man fokuserer på. Efter forskere begyndte og undersøge munke der praktiser meditation, er en række opdagelser årsag til, at ikke-religiøse mennesker er begyndt at bruge meditation også.

Meditation giver sandsynligvis mentale og fysiske gevinster som ro, koncentration, dæmper angst og depression, sænker blodtryk og stresshormoner. Hjernens aktivitet falder i visse områder, mens det stiger i andre områder, som sammenlagt giver et gunstigt udfald. 

Meditation kan bestå af 3 trin:

1) Afslapning – sæt dig godt til rette, sid stille, luk øjnene og slap af i hele kroppen.

2) Fokusering – fokuser først på åndedrættet. Læg mærke til hvordan luften trækkes ind og pustes roligt ud igen, og oparbejd en evne til at iagttage dit sind objektivt. Hvis tanker dukker op, så lad dem komme frem og forsvinde igen, bare iagttag dem. Hold fokus, og lad dig ikke distrahere af omgivelser.

3) Frigørelse – vend langsomt tilbage til vågen bevidsthed.

Afsæt lidt tid til det dagligt. Bare 10 minutter kan være givende og betyde et lille timeout midt på dagen. Hensigten i denne her praksis er ren inspiration til lidt "enerum", og ikke at forstå og udøve "ægte meditation", da det er en hel "østerlandsk videnskab" i sig selv, som nok kræver meget mere respekt og øvelse end mange målorienterede vestlige afstikkere sigter imod.   

 

Massage

Går over de sociale hæmninger ved at føle sig taget af og kælet for, stimulere blodkredsløb og afslapper muskler. Både for den som giver og modtager virker det afslappende.

Kinesiske, indiske, ægyptiske, græske og romerske skrifter omtaler massage til forebyggelse og behandling af sygdom samt skader. I det 18 og 19 århundrede voksede massagens popularitet i Europa. Den blev brugt i sportslig og medicinsk behandling.

Massagen skal gives i behagelige omgivelser. Modtageren skal ligge på et fast underlag. Vigtigt at: holde en fast rytme, alt er behageligt, form hænderne efter kroppens konturer, hold hele tiden mindst en hånd i kontakt med kroppen, tryk lettest over knoglenære områder og fastere over større muskler, brug vægten til at lægge tryk, ret koncentrationen mod følelser og fornemmelser ikke tale, er du i tvivl om hvad du skal gøre så blot stryg.

Spændinger (føles fast spændt) skyldes spændte muskelfibre eller ophobede affaldsstoffer (tilføjelse - jeg aner ikke hvad, der menes med disse affaldsstoffer, men vil godt vide, hvad der tales om biokemisk her, hvis nogen læser har styr på det...). Det lindres ved, at lægge tryk direkte på det eller ved at stryge i dets omgivelser. Brug ikke for lang tid ad gangen, og tryk ikke for hårdt, men vend tilbage flere gange til området. Brug evt. æteriske olier der tilfører massagen luksus i form af duft, og samtidig tilskrives forskellige ekstrakter forskellige virkninger indenfor naturmedicinen. Nogle massageteknikker er tiltænkt behandling udfra punkter, så som zoneterapi.

Zoneterapi

Ingen undersøgelser viser, at zoneterapi har anden helbredsmæssig virkning end anden massage. Men lad os for sjov skyld bare tage baggrundsteorien med.

Zoneterapi bygger på en toeri om, at trykreceptorer er fordelt på fødder og hænder og forbundet med andre dele af kroppen. Ved zoneterapiens teknikker stimuleres disse zoner. Ideen opstod i det 19 århundrede, hvor man mente, at ved reflekser udviser nervesystemet ufrivillig respons på stimuli udefra, som gør at disse reflekser har en effekt på kroppens helbredstilstand. Dette blev videreudviklet til, at visse steder er huden og dele af kroppen forbundet ved at have fælles nerveforbindelser med udstråling samme sted i rygmarven. "Dr. Fitzgerald" inddelte kroppen i 10 lodrette zoner gennem hele kroppen. Derefter lavede man deltaljerede kort over disse reflekspunkter på hænder og føddernes underside.

Virker så ved at trykreceptorerne på undersiden af foden kommunikerer med hjerne, de indre organer og andre kropsdele. Kroppens 10 lodrette zoner gør, at hvis der er spænding i en del af en zone, bliver hele området berørt. Behandling på et hvilket som helst sted i zonerne vil kunne løsne spænding og genskabe balance i hele zonen og dermed kroppen. Der benyttes også 3 tværgående linjer for at opdele legemet ved skuldre, mellemgulv og talje, så foden eller hånden virker som tredimentionelt kort. Højre side af fod eller hånd repræsentere højre side af legemet og venstre modsat. Da organer ikke altid er ligeligt fordelt i kroppen, vil nogle reflekspunkters områder være forskelligt repræsenteret alt efter organernes repræsentation i pågældende side.

Det vigtige er, at behandlingen virker afstressende (frigiver endofinder), smertelindrende, viser omsorg, lindre overanstrengte fødder/hænder og en vis placeboeffekt kan nok hjælpe på visse dårligdomme.  

Ved behandling skal rammerne være behagelige for begge, og behandleren skal kunne opservere ”patientens” reaktion. Vær opmærksom på hvad vedkommende godt kan lide, og hvilke reflekspunkter der er følsomme. Start evt. med at smøre fødderne ind i creme og brug derefter fingrene (særligt tommelfingre) til at massere på overside og underside af foden ved tryk og cirklende massage. Arbejd stille og roligt hele foden igennem og vend tilbage til de ømme steder som får en ekstra omgang.

Slap af!   

- Så ikke mere herfra :-)