Kog 1 L brændenældeblade i 10 min. Si vandet fra, skyl i koldt vand og pres dem let fri for vand. Tilbered 1.5 L hønsebouillon. Blend brændenældebladene med 1 dl af hønsebouillonen til puré og lad det stå. Hak og svits et løg i en gryde med olie. Tilsæt 250 g nye små kartofler, 250 g gulerødder og en løgstikkekvist sammen med resten af hønsebouillonen. Kog til grønsagerne er møre (ca 10 min.). Tilsæt nu den blændede brændenældepuré, 1 lille bundt grønne asparges og 1 dl ærter. Kog det op og tilsæt 1-2 dl piskefløde og smag til med peber. Server med friskbagt brød ... og giv endelig dejen nogle hakkede brændenælder med.
Bagværk
Bladene kan bruges i brød. De kan bruges rå eller blancheres først, hakkes og fyldes i dejen.
Har tidligere været tørret og brugt til mel.
Te
Bladene tørres og bruges som urtete.