andersfo.dk © 2011                    

Hurtigretter  

 

Wokmad

Ingredienserne lynsteges ved høj varme i en wok. Alle ingredienser klargøres forinden, så grønsager og dyr er skåret i passende stykker, og hurtigt kan steges. Ingredienserne steges så kort tid så muligt, så sprødhed og saftspænding bevares. Varm wokken med olie op til stærk varme. Fyld ingredienserne i (nogle skal måske stege længere tid end andre så tænk på rækkefølgen (grønsager med lavere vandindhold steges først), eller steg i flere omgange og bland det sammen til sidst) og rør godt rundt i wokken. Der er uanede kombinationsmuligheder. Gode ingredienser kan være broccoli, gulerødder, peberfrugt, spirer, forårsløg, ramsløg, fennikel, svampe, kylling, kalkun, oksekød, skalddyr, fisk. Gode krydderier kan være revet ingefær, salt, peber, citrongræs, citronsaft/skal, hvidløg og alle mulige krydderurter. Kokosmælk er godt at blande i wokretten for at få noget væske (efter det som skal steges er stegt). Tilsæt kokosmælken og lad det koge op og smag godt til med krydderier. Server med ris og brød.

 

Atomgryde

Pølser skæres i skiver og pasta koges.

Fyld fedtstof på pande som bruser af og tilsæt 3½ tsk. karry og 2 tsk. paprika samt pølseskiverne. Rør godt rundt og steg 5 min. Fyld salt på. Tilsæt 3/4 glas vand samt noget ketchup. Kog det ind og tilsæt lidt efter de færdigkogte pasta og rør godt rundt. Server.

 

Laks og pasta

Krydr laks med salt og peber og steg dem i smør. Snit 2 porre. Kog 250 g båndpasta og lad porrerene koge med det sidste minut. Hæld vandet fra og tilsæt 2 spsk smør og en pak rucola. Smag til med salt og peber og tilsæt fiskestykkerne og bland det. Serveres med ciabattabrød el lign.   

 

Laks i chili-tomat-sovse

Et par laksefileter skæres i stykker. 1 dåse hakkede tomater, ½ friskhakket chili, basilikum, salt, peber og 1 fed hvidløg bringes i kog. Laksefileterne hældes i, og det koges 8-10 minutter til fileterne er møre (hold øje så de ikke får for meget og bliver kedelige).

 

Rejer, chili og pasta

Hak tilpas med chili i småstykker og bland det med salt og peber i en god mængde olie på en pande. Varm det op til kogepunktet og tilsæt rejer, som steges med 1 minut. Kog friske pasta til og bland det hele med rucola.

 

Korteletter stegt med æbler og rosmarin

Krydr 4 koteletter med salt, peber og rosmarin og steg dem. Tag dem af panden og tilsæt 1-2 pærer eller friske syrlige æbler, der er skiveskåret på langs og drysset med rosmarin og steg dem lidt. Kog et bundt broccoli 3 min i let saltet vand. Server med pasta eller små kartofler.

 

Kalvekød med artiskokker og rucola

Skær et ciabattebrød i skiver og rist dem til de er gyldne i ovnen. Gnid overfladen med et fed hvidløg, hæld lidt god olivenolien på, fyld hakkede tomater (uden kerner) og hakkede basilikumblade på. Krydr med salt og peber.

 

Sandwich med grillet steak og grønsager

Skær et ciabattebrød i skiver og rist dem til de er gyldne i ovnen. Gnid overfladen med et fed hvidløg, hæld lidt god olivenolien på, fyld hakkede tomater (uden kerner) og hakkede basilikumblade på. Krydr med salt og peber.

 

Skaldyrsmix og pasta

Hvidløg og persille steges i en gryde. Tilsæt blandede skaldyr og steg et par min. Tilsæt tomatsauce og champignon og lad småkoge i 5 min. smag til med oregano, salt og peber. Server med friske pasta og brød.  

 

Sandart filet med kokos og ananas

1 ds kokosmælk opvarmes til kogning med en halv udskåret ananas og citrongræs eller citronmelisse og småkoger i 2 minutter. Tilsæt sandart i stykker, limessaft, 2 spsk. fiskesovs, hvidløg, 1 rød chili. Lad småkoge 5 min og pynt med korianderblade. Server med ris.

 

Kalvekød med artiskokker og rucola

400 g kalvekød i wokstrimler med salt og peber lynsteges 2-3 min på pande i lidt af lagen fra grillede artiskokker. Krydr med oregano, citronsaft og lidt revet citronskal. Afdryp et glas grillede artiskokker og tilsæt dem, så de hurtigt varmes op. Drys med rucola og server med ciabattabrød og evt. hasselbagte kartofler eller sådan.

 

 

Andet godt