andersfo.dk © 2011                    

Gul snerre 


Gul snerre er almindelig i hele Danmark. Den findes særligt ved strandvolde, klitter, heder og vejkanter.  Den har en lidt særlig duft og smag, som dels skyldes stoffet kumarin, der giver den et lidt mineralsk/jordagtigt præg i min næse!

 
Mad
Gul snerre pandekager
Indsaml gul snerre og lav en god pandekagedej. Dyp stænglerne af gul snerre ned i pandekagedejen og steg dem på begge sider. Bevar stilken på, så det er muligt at gribe om den. Den særlige smag fra blomsterne går igen.
Gul snerre anbefales som pynt til salater og supper.
Den har været brugt til ostefremstilling (fik mælken til at løbe sammen) og som ostekrydderi.

Snaps
Gul snerre snaps
Indsaml Gul snerre. Brug kun toppen, hvor blomsterne sidder eller træk blomsterne af stænglen, og læg i et glas, som fyldes med neutralt smagende snaps. Lad det trække 1-2 døgn og filtrer igennem et kaffefilter. Fortynd evt. essensen.
Snapsen er lidt speciel med sødlige toner og noget mineralsk/jordagtigt præg. Men den er absolut værd at prøve!
 
Sundhed og folkemedicinen
Den skulle virke blodkoagulerende (altså brugt som blodstandsende mod sår). 

Andet om gul snerre 

 

Før kristendommens indtog var urten vistnok hellig blandt germanske folkeslag, og viet til kærligheden og frugtbarhedens gudinde Freja. Senere blev den så til Jomfru Marias sengehalm, og bevarede altså noget af sin mystik.

 

Rødderne skulle kunne bruges til rød farvefremstilling