andersfo.dk © 2011                    

Røllike

 

Røllike er alm. i hele Danmark, og vokser især i vejkanter og på strandenge. Røllike er for det meste med hvide blomster, men man kan også finde dem violette.
 
Mad
Bladene (og især blomsten) har en let bitter smag. De unge blade kan finhakkes, og drysses på salater eller bruges i krydderurtesmør.

Snaps
Denne snaps er en af mine favoritter. Røllikeblomster giver en rigtig god bittersnaps, som med tiden bliver mere afrundet og fyldig i smagen.
Indsaml røllikeblomsterne (tag blade/stilk fra) og fyld dem i et glas, hvor de overhældes med en neutralt smagende snaps. Lad det trække i 2-3 dage og filtrer snapsen. Lad herefter essensen trække i nogle måneder og fortynd den eventuelt op, hvis den er for stærk i smagen. Husk at snapsen efter en fortynding skal have nogle dages "hvil", inden den er rigtig drikkeklar.
Det er en rigtig fyldig snaps, som jeg synes har en fantastisk balance mellem det bitre, søde og parfumerede.
 
Te
Blomsterne kan tørres og bruges i urtete.
 
Sundhed og folkemedicinen
Den har tidligere været brugt i urtemedicinen for at fremme fordøjelsen, virke vanddrivende, nedsætte blodtryk, virke som omslag på sår, mavebesvær, blødninger, brok, tarmluft og eksem. Den æstetiske olie fra blomsterne skulle være god mod influenza, forkølelse og betændte led... og nordamerikanske indianere skulle have brugt afkog af roden til at styrke musklerne. Så der er undskyldninger nok for at tage en god røllikesnaps!

 

 

Andet om røllike