andersfo.dk © 2011                    

Rejnfan

 

Rejnfan er almindelig i det meste af Skandinavien. Den vokser særligt i vejkanter, ved strande og markskel. Den indeholder stoffet thujon, som er giftig i store mængder, så overdriv ikke indtaget. Dens smag er dog så kraftig, at det næppe er aktuelt at tænke på.
 
Mad
I England skulle det være en påsketradition at servere unge rejnfanblade til spejlæg.  
 
Snaps
Her er virkelig en ordentlig bittersnaps - en rigtig kradsbørstig en af slagsen, som sagtens kan følge med de stærkeste sild på julebordet.
Indsaml blomsterne og læg dem i et glas som overhældes med neutralt smagende snaps. Lad det trække fra 12 timer til max 5 dage (jo længere trækketid jo mere bitter). Filtrer herefter igennem et kaffefilter til esses. Snapsen vinder helt klart ved lagring. Lad den endelig få nogle måneder at udvikle sig på, hvormed den skarpe smag bliver mere afrundet. Den skal sandsynligvis fortyndes med ren snaps, før den er drikkeklar.
 
Sundhed og folkemedicinen
Planten er tilsyneladende god til at holde visse hvirvelløse dyr væk. Den har været benyttet til at konservere kød, så orme og fluer ikke gik i det. Den har også været brugt mod lopper, møl og myrer. Indvortes har den været brugt til at få bugt med spoleorm.
Og så går der også rygter om, at planten er god som elskovsmiddel, så giv den en chance :-)

Andet om rejnfan  

 

Der går en historie om, at der engang i 1700 tallet var nogle meget strenge og lange vintre i Norge, som gjorde, at man ikke kunne begrave de døde. Problemet med at have de døde liggende i så lang tid blev løst ved at dække dem til med rejnfan, så ligene "holdt sig godt" indtil de kunne begraves i jorden.