andersfo.dk © 2011                    

Slåen 

 

Slåenbusken er spredt ud over hele Danmark, og findes særligt i skov, hegn, klinter og strandvolde. Busken kendes på de lange grentorne, og stenfrugten (slåen) er noget af det sureste, og har en meget snerpende effekt i munden, når man tygger på dem. Frosten gør bærrene mere medgørlige, og det udnytter både snapseamatører og fugle, så det gælder om at komme først til busken folkens! For der er meget at vinde...

Slåensnaps
Indsaml slåen som har fået frost (eller giv dem et par dage i fryseren) og læg dem i et glas. Dæk dem godt med en ren snaps og lad det stå og trække i cirka en måned. Jo længere de trækker, jo mere smag trækkes ud, og giver nogle flere mandelagtige toner (det må være noget fra stenen, som opløses ved lang trækketid). Filtrer herefter snapsen igennem et kaffefilter og smag evt. essensen til, hvis den er for kraftig. Snapsen er meget smuk rødfarvet og en vaskeægte klassiker, som passer perfekt til julefrokosten.

Andet om slåen  

 

Slåen skulle ved krydsning med mirabel og videre avlsarbejde danne baggrund for nutidens blommer.

Den er tidligere brugt til vinfremstilling.