andersfo.dk © 2011                    

Lind

 

Lindetræet findes typisk i skove, parker, på veje og alléer. Deres blade er let genkendelige på deres lidt skæve hjertefacon.  

 

Mad
De unge lindeblade kan spises. Ingen stor delikatesse men lidt mere delikate i det end bøgeblade.. nup dem på forbifarten.

 

Snaps
Lindeblomstens fine afrundede duft og sødme, gør den særdeles velegnet til snaps.
Indsaml de ny-udsprungne blomster og overhæld dem med ren snaps. Lad den trække 2-6 dage. Filtrer herefter og smag til. Det bliver virkelig en god snaps, som næsten får finesse a la cognac over sig (ja ok ... måske med lidt god vilje).

Te
Blomsternes duft og sødme er også meget velegnet til en god te.
Blomsterne indsamles, tørres og bruges til urtete. 
 

Helbred og andet godt
Lindeblomst har været anvendt i folkemedicinen, og under 2. verdenskrig blev teen anbefalet af engelske læger, som beroligende middel. Der ud over har den været brugt indvortes mod influenza, forkølelse, søvnløshed, åreforkalkning, som sveddrivende middel eller hældt i badevandet mod gigt.

Andet om lind

 

Skulle kunne give den fineste honning.

 

Lindetræet er tilskrevet symbolske egenskaber som feminin ynde, skønhed, lykke og ægteskabelig kærlighed. Når man ser på bladenes hjerteform, og dufter til de hvid-gule nektarfyldte blomster, virker det da egentlig logisk nok...