Døvnælde
Vokser i næringsrig fugtig kulturbund i haver og vejkanter. Den ligner brændenælde, men brænder ikke (deraf tilsyneladende prefix`et "døv"). Dens hvide blomster er kendetegnende.
Mad
Unge blade og blomster kan spises rå. Bladene er lidt aromatiske og blomsterne sødligt nektarfyldte, hvilket særligt opleves, hvis man suger igennem blomsterbægerne. De skulle også kunne bruges i supper.
Tørret har planten været brugt som melerstatning.
Folkemedicinen
Hele planten skulle kunne give et "blodstyrkende afkog" til at virke mod stærk menstruation, blærebetændelse og hæmorider. Den skulle også virke mod eksem, søvnløshed, være blodrensende og slimløsende. |
 |
Andet om døvnælde
Planten er i familie med, og ligner brændenælde, men stikker ikke, og et godt spørgsmål er jo så, om den evolutionært er udviklet i denne retning, fordi den kan have fordele ved at ligne brændenælde (som ugiftige slanger der ligner giftslanger antages at have fordele ved det).
De forskellige forsvarsmekanismer som fx gift, koster ekstra energi for organismer at danne. Så det er rigtig smart, hvis man ikke behøver bruge energi på at syntisere gift, men blot ligne en som gør det, så fjender holder sig fra en.
Om det virker som forsvar eller ej, afgøres ved, hvor tit fjenden får fat i den farlige kontra ufarlige udgave. Det er kort sagt værd at tage chancen, hvis de ufarlige er i stort overtal i forhold til de farlige. |
