Gederams

Gederams vokser særligt i åbne næringsrige områder.
Hele planten er spiselig og vidt udbredt på den nordlige halvkugle, hvor sibiriske folkeslag har brugt den til te, grønlændere til spinat og tobakserstatning, og amerikanske "vildmarksoverlevelsesbøger" anbefaler den som mad, hvis uheldet er ude. Så den er god at kende ...

Mad
De friske unge skud, blade og blomster kan bruges rå i salater.

I foråret kan rødder og friske skud (inkl. blade) koges ca. 3 min. og serveres som asparges. De smager i retning af grønne asparges, men kan dog godt være lidt "træet" i det.
Blomster og de unge blade kan også serveres kogt igennem året. Men det er i foråret smagen er bedst.

Blomsterne kan blandes i bolledejen. Jeg vil ikke påstå, det giver den største smagsoplevelse, men det er da altid sjovt at putte blomster i en dej.

The

Kosak-te med mynte og gederams:

4 dl vand blandes med 1 håndfuld friske mynteblade, 1 håndfuld gederams blade/blomster, samt 1 spsk. sukker. Kog det op i en gryde 5 min. og si det igennem. Teen er en frisk let sødlig urtete.

Sundhed og folkemedicinen
Planten indeholder både A- og C-vitaminer samt magnesium.

Kogte blade er tidligere brugt mod gigtplagede lemmer og den friske saft på sår.

Andet om gederams

Gederams er Grønlands nationalblomst. Den må næsten være valgt til det grundet dens egenskaber som tobakserstatning - tænker jeg :-)

I Nordøstasien skulle rødderne være brugt sammen med fluesvamp til en berusende drik.