Sprog og skrift
Sproget er ofte fremhævet som noget særligt hos mennesket. Dette er må dog efterhånden - som alt muligt andet - nærmere ses som en gradbøjning. Andre dyr kommunikerer med lyde, og vores evne til at høre disse, forstå det betydningsfulde i variationen, og herefter meningen er selvsagt meget mangelfuld. Alene det at fange nuancerne i et fremmedsprog, kan være enormt svært, og gav tidligere opdagelsesrejsende anledning til at beskrive de fremmedes sprog, som simple lyde eller "primitive sprog". Siden da er alle gået bort fra betegnelsen af "primitive sprog", da der absolut ingen som helst sammenhæng har vist sig at være imellem sproglig og social kompleksitet. Det giver mening i lyset af, at sproget er enormt vigtigt for mennesket og dets udviklingshistorie (menneskets kultur hviler nærmest på udviklingen af sprog - sikkert en gensidig udvikling hvor sprog og kulturudvikling har forstærket hinanden), og selvom det virker enormt kompliceret, at eksempeltvis dansk har op til 109 000 ord, indlæres det personlige ordforråd (som dog udgør noget mindre end dette!) uden de store problemer. Mennesket må simpelthen være programmeret til sprog. Sproget er så fundamentalt for os, at det nærmest bider sig selv i halen, at snakke om det, men vi forsøger alligevel :-)
Sprogets udvikling
Der er nogle fysiologiske forudsætninger, som i første omgang skulle være på plads, før mennesket i sin udviklingshistorie kunne begynde på sproget. For det første har mennesket nogle "sprogcentre" i hjernen. For det andet kræver talens brug "taleorganerne" (som stopper eller hæmmer luftstrømmen og dermed skaber lyd) som indbefatter tunge, læber, tænder, gane og strubehovedet, samt lunger og luftrør til en meget kontrolleret ind- og udånding. Hvornår overgangen fra nogle signal-lyde til et sprog fandt sted, er et godt spørgsmål. De biologiske forudsætninger skulle være til stede, men også vidnesbyrd om den kulturelle udvikling kan give fingerpeg om sproget (altså telefonen ville næppe være opfundet uden sprogbrug). Homo Sapiens (forløberen til det moderne menneske) opstod for omkring 200 000 år siden, hvor der er fundet tegn på udviklet brug af redskaber, begravelser mv.. Dette indikerer, at der sandsynvis var et "sprog" tilbage til den tid, da disse aktiviteter må antages at gøre brug af sprog for at give mening for samfundets medlemmer. Sproget har haft en evolutionær fordel på mange måder, og den kulturelle opblomstring som fandt sted på dette tidspunkt, er givetvis udviklet sammen.
Der har længe været interesse for at løse mysteriet om sprogets udvikling. Den græske historiker Herodot skulle have berettet om et eksperiment, som den ægyptiske konge Psammeticus udførte. En enlig hyrde fik overladt to nyfødte børn, som han skulle opfostre i total tavshed. Efter to år sagde det ene barn ""becos", som betød brød på det frygiske sprog (et sted i Tyrkiet). Kongens konklusion var derfor, at det frygiske sprog måtte være det oprindelige, og det frygiske folk det ældste folkeslag i verden. Denne metodiske fremgang ville der nok stilles lidt spørgsmålstegn ved i dag ...
I dag viser lignende forhold fra sørgelige historier med børn, som er holdt isoleret, at den sproglige udvikling skal stimuleres indenfor barnets første leveår, da hjernens sprogcentre (og meget andet) ellers ikke vil udvikle sig.
Døvfødte bliver i dag opereret kort tid efter deres fødsel, da det på samme måde har vist sig, at deres talesprog ved for sen operation, ikke vil kunne udvikles normalt. Tegnsprog må selvfølgelig betegnes som et sprog, og stimulerer samme intellektuelle evner, som følger med talesprog, og skal slet ikke sammenlignes med at leve isoleret, men de centre som styrer talens brug i sprog vil påvirkes. Der er altså nogle biologiske forudsætninger for sproget, men disse skal stimuleres socialt indenfor et vist tidrum for at udvikle sig.
Sproget er i sig selv ingen statisk størrelse. Det udvikles konstant. Nogle ord i sproget vil dog være tilbage fra "gammel tid" (arveord). Det drejer sig om ord, som kendetegner noget nært og betydningsfuldt som "hænder", "mad" osv.. som alle mennesker ligesom snakker om. Kulturudviklingen med nye frembringelser og mødet med andre folkeslag er med til at udvikle sproget. Der kan eksempeltvis sammensættes nye ord (ex biologi + kemi = biokemi), dannes afledninger af ord (fx ven-lighed) eller lånes ord udefra (fx internet). Hertil kommer, at ord kan få en betydningsglidning, hvor tolkningen af ordet ændres.
I visse særlige tilfælde kan der opstå helt nye sprog på meget kort tid. Det er historisk sket ved, at forskellige befolkningsgrupper er bragt sammen, og har et behov for at kommunikere (plantager, forter og handelsstationer) meningsfuldt sammen, men hvor der ikke har været et enkeltdominerende sprog, som alle andre har tillært. Et nyt simpelt sprog kan her opstå, som en slags blandingssprog der er meget forsimplet (kaldet pidgin). Pidgin bruges som andet-sprog, når forskellige grupper mødes, mens hovedsproget stadig vil være et "normalt" udenfor disse møder. Pidgin kan udvikles til et "rigtigt" sprog, kaldet kreolersprog, når en generation begynder at bruge pidgin som modersmål. Sproget bliver med et større ordforåd, mere udviklet grammatik og ensartethed hos brugerne.
Sprogets opbygning
Opbygningen af sprog er ikke ligefrem det mest ophidsende i denne verden, og heldigvis lærer børnene deres modersmål uden tanker omkring dette (ellers var der garanteret mange, som havde boycuttet sproget for længe siden!). Med undtagelse af pidgin er der som sagt ikke noget med, at nogle sprog er mere primitive end andre, og sproget i dag er ikke "mere advanceret" end for 5000 år siden. Men nogle regler omkring sproget er blevet formuleret, og kan hjælpe gevaldigt i indlæringen af fremmedsprog.
Sprogets mening
Skriftens udvikling
|
 |
En verden af sprog
Sprog er noget med lyde, som giver ord, der sammensat under nogle fælles regler (grammatik) giver betydning, og i en given kontekst mening for afsender og modtager.
Der eksisterer ca. 6000 sprog i verden. Afgrænsningen af dialekt og sprog er lidt flydende.
Dansk er blandt de 70 mest talte sprog i verden. Vores talehastighed er ca 200 ord i minuttet.
|
