andersfo.dk © 2011                    

Kaffe

Historie

Alle moderne typer stammer fra Arabica. Omkring år 600 begynder nogle stammer i Etiopien at spise bærrene. Kaffen bliver omkring år 1000 dyrket på den Arabiske halvø, hvor der laves en drik af barken og bærrene, der virker opkvikkende. I Tyrkiet begynder man at opvarme kaffebønnerne inden de tilsættes varmt vand. De første kaffehuse i Europa starter op i 1640, og bliver centre for kultur og sociale aktiviteter. I 17-1800 tallet spredes kaffehandlen og kaffetræerne (som arabiske handelsmænd havde haft monopol på). I mange nordeuropæiske lande (fx DK) kunne kaffe i lang tid kun købes på recept. I starten af 19. århundrede var kaffens indtog i Europa komplet. Kaffehandel var med til at lægge grunden til det moderne internationale forretningsliv. Den er blandt de førende indtægtskilder globalt.

Produktionsmetode

Kaffetræet er ca. 2-4 meter, når det er udvokset. Det er produktivt i 15-20 år (starter når det er 5 år gammelt). Kaffetræerne bærer sine bær to gange årligt, og hvert bær indeholder to frø.

Bærrene indsamles og behandles enten efter tørremetoden (sortering, tørring og afskalling) eller den våde metode (renses i bassiner, frugtkød fjernes, gæring i 1-2 dage og tørring). Herefter ristes kaffen. Dette sker fra 180 til 250 grader, hvor lys, mellem og mørk ristning fås efter stigende temperatur. Under ristningen ændrer bønnerne farve fra grøn til brun (efter ristningsgraden), hvor vand fordampes og bønnen udvider sig, mens æstetiske olier udvikles og frigøres. Bønnerne afkøles hurtigt herefter, og er klar til maling (fin, mellem, grov) og brug. 

Geografi

Dyrkes i mange lande. Ideelle vækstbetingelser fra 500-2000 meter over havet, små temperaturudsving, høj nedbør i vækstperioden, skyggetræ, bedste jordbund er vulkansk, leragtig og veldrænet. Kaffe dyrket i højden anses for bedre pga. langsommere modning af bærret.

 

Typer

Den færdigristede kaffes karakteristika afhænger af bønnernes oprindelse, kvalitet, ristningen, friskheden og emballeringen. Ofte inddelt i deres geografiske oprindelse. Der findes over 100 typer, hvor hovedparten kan inddeles i Arabica (højere områder, højere grad af smag) og Robusta (lavere områder, til pulverkaffe og som fyld).  

Læg gerne mærke til..  

Kaffebønnernes duft

Aroma: den færdigbryggede kaffes duft.

Krop: vægtoplevelsen i munden (let - tung).

Syrlighed: skarphed/bidende friskhed. Liv til kaffen.

Bitterhed: mest i mørke ristninger.

Smag/Eftersmag: helhedsindtrykket.

 

Kaffetilberedning

 

0) Mal kaffebønnerne og nyd duften (brug den mest friskristede/malede kaffe og husk bønnerne skal have den rigtige malingsgrad!).

1) Brug frisk vand!

2) Brug rigtig mængde vand og kaffe. Eksperimenter lidt til forskellige nuancer.

3)Vandtemperatur 92-96 grader. Jo varmere, jo stærkere (lad kogt vand stå 1 min.!).