Tobak
Vesten blev introduceret til cigarer gennem Columbus opdagelse af Caribien. Arkæologiske fund og relieffer i Mellem- og Sydamerika viser at tobaksrygning fandt sted før vor tidsregning. Dette skete enten i pibe eller rullet, og blev tilsyneladende brugt i religiøse ceremonier, og som helbredelse. I starten af 1500 tallet blev tobakken i Europa brugt mod astma, sår, slangebid mv.. Spanierne og Portugiserne var de første, hvor tobakken slog igennem (cigarrygning), som resultat af deres kolonisering. Englænderne fulgte efter med kolonisering af Nordamerika, hvor de blev introduceret til piberygning. Cigarrygningen spredtes temmelig hurtigt blandt andet vha. hollandske sømænd og købmænd.
I Danmark vandt tobakken frem i starten af 1600 tallet, mest som pibetobak. I 1665 startede den første danske tobaksproduktion. Herefter begyndte dyrkningen af tobak i DK, som varede 200 år frem. I 1813 udstedtes den første bevilling til cigarproduktion. Herefter bliver cigarrygning det dominerende i DK, og i begyndelse af 1900 tallet og frem til 60`erne var DK den nation, som havde største forbrug af cigarer pr. indbygger. Herefter faldt forbruget kraftigt.
Da Castro kom til magten på Cuba nationaliseres cigarproduktionen, så mange cigarproducenter flyttede fra Øen. Dette blev en fiasko, og jordlodderne blev givet tilbage til dem, som ikke havde forladt øen.
I forbindelse med USA`s embargo mod Cuba fortælles det, at John F Kennedy sendte sin pressesekretær ud for at købe 1200 cubanske cigarer til eget forbrug, inden han underskrev embargoen :-)
Tobaksplanten, Nicotiana Tabacum, er en etårig plante som bliver optil 2 meter høj. Planten er hårdfør, men klima og jordbund er afgørende for smagskvaliteten. Den voksne plante inddeles i Sandblad (til dæksblade), Fodblad (til omblad eller dæksblad), Mellemblad (indlæg) og Topblad (bruges ikke til cigarer).
Planten kan være skyggedyrket eller soldyrket. Fra plantens bund til top bliver den udsat for mere sol og udskiller efterhånden mere voks og olie til beskyttelse, som er med til at give kraftigere aromatisering af bladene.
Bladene plukkes lidt af gangen over tid eller stammehøstes, og hænges til tørre i 3-8 uger. Bladene samles i små bundter og en fermentering sættes i gang. Her nedbrydes sukker og andet i bladene, mens aromastofferne modnes. Fermenteringen kontrolleres efter hvilken type cigar bladene skal bruges til. Bladene er herefter klar til rulning.
En cigar er opbygget af indlæg, omblad og dæksblad. Der er her mulighed for at variere sammensætningen af forskellige tobakker (forskellige blade, områder, behandlingsmåde). Cigaren skal gerne opnå en god smag og at røgen får en god vej gennem cigaren. De enkelte dele af cigaren er medvirkende hertil.
Håndrullede har et længere indlæg, så der er ikke lige så mange muligheder for forskellige tobakstyper, som maskinrullede med korte indlæg.
Efter cigaren er rullet og skåret til, lagres den, så den tørre lidt ud og modnes yderligere, mens smags- og aromastoffer i cigaren tilpasser sig hinanden.
De bedste fra Cuba (vest for Havana)! Derefter den Dominikanske Republik, hvor mange cigarproducenter emigrerede til, da Castro nationaliserede tobaksproduktionen. Disse er lidt mildere end Cubas. Honduras fik også cigarproducenter fra Cuba.
Andre lande: Brasilien, Ecuador, Mexico, Indonesien, Java, USA og Cameroun.
De forskellige typer afgøres ud fra plantens dyrkning og tørringsmetode, samt den videre forarbejdning i form af tobaksvalg til cigarrulningen, cigarens form og størrelse. Geografiske kendetegn spiller ind, samt om den er maskinrullet eller håndrullet. Der tales desuden om ”våde” cigarer (fra lande med høj luftfugtighed fx Caribien) og ”tørre” cigarer.
Cigarer inddeles i milde, medium og kraftig styrke. Der ses på formatet af cigaren og dens størrelse.
Ofte jo større cigar jo mildere og rundere i smagen. Der findes et utal af formater (inddelt i to hovedtyper: Parejos og Figurados) og størrelser.
Læg gerne mærke til...
”Ikke for mange mennesker og ikke for meget larm” sagde en gammel cigarryger til mig.
Cigaren består af indlæg, omblad og dæksblad. Foden udgør den side af cigaren, der er skåret over og her tændes cigaren. Hovedenden er til munden, og den er stoppet med en hætte. Denne klippes af ved ”det gyldne snit”. Dette lægges på Parejos typen i kanten af cigarens hoved, så vidt muligt i hætten, mens det på Figurados typen til dels kan regulere styrken af smagen, og derfor vælges ud fra dette. Cigaren tændes ved at holde den i en vinkel på 45 grader 2 cm over en ren flamme (gas eller fidibus af cedertræ), mens den drejes forsigtigt rundt, så hele kanten antændes uden at suge. Herefter stilles cigaren vandret i forhold til flammen (stadig 2 cm over), mens der suges og den drejes rundt. Der opnås nu en jævn forbrænding i foden. Den ryges herefter langsomt og i små sug (ingen inhalering – smagen er det vigtigste). Kan cigaren opnå lang aske er det tegn på kvalitet, altså et langt indlæg og god konstruktion. Cigaren askes ved, at den drejes af i askebægret. Efterlades cigaren i askebægeret en tid, skal den ikke hvile på asken. Når cigaren er færdig (efter ca. 2/3 dele), lægges den blot og slukker af sig selv.
|
 |
Nyd cigaren
0) Syn (dæksbladets udseende og struktur).
1) Føl (fastheden i rulningen mærkes og lyttes).
2) Duft grundigt til cigaren.
3) Klip den rigtigt og tænd den rigtigt.
4) Observer brændingen i cigaren og trækket igennem den.
5) Smag og aroma (styrke og nuancer).
6) Tag den med ro...
|
