andersfo.dk © 2011                    

Sort te, grøn te, hvid te, urte te

 

Ægte te (fra te-planten - sort, grøn og hvid)

Historie  

Teens historie går 4700 år tilbage i Kina. Den var i lang tid kun benyttet som en medicindrik. Først i femte århundrede bliver te en vare, der handles og nydes almindeligt. Europæerne møder teen gennem mingdynastiet i 1600 tallet, og bringer den med til Europa. East Asiatic Company fik monopol på te, men hurtigt startede smuglere op, hvilket førte til effektiverring af toldvæsnet. I 1765 indførte England te-told i de amerikanske kolonier, hvilket medførte stor utilfredshed. I 1773 ankom 3 skibe til Boston med te. En ophidset skare ”bryggede te på saltvand” (smid lasten i havet), hvilket blev efterfulgt andre steder, og inden længe var frihedskrigen i gang. Indtil 1840 importeres al te fra Kina (en enkelt havn – Canton - måtte europæerne komme ind og købe te i). Herefter begyndte tedyrkning i kolonierne (Indien og Ceylon), som efterhånden overtog meget af salget.

Produktionsmetode

Te-planten stammer oprindelig fra Kinaområdet. Den trives bedst i skygge, ligeligt fordelte regnmængder over året, høj luftfugtighed og årstemperatur på 18 grader. Den vokser optil 3000 meters højde over havet. Jo højere dyrkning, jo langsommere vækst og bedre aroma. Bladene plukkes jævnligt af træet. Bedste kvalitet er knopskud, hvorefter tages flere og flere blade med dalende kvalitet. Unge førsteårsskud er bedst, og så kommer de ældre blade.

Herefter sortering; hele blade eller fragmenteret. Disse kan inddeles i bladfinheden.

Forarbejdningen er forskellig alt efter teen:

Sort te: tørring, rulning (bladene knuses), fermentering (gærringsproces), ristning (ca. 60 grader).

Oolong te: tørring, rystes/rulles let, kort fermentering, ristning.

Grøn te: tørring (nogle dampes), ingen fermentering (bevarer således mere af deres oprindelige farve fra planten), rulning, ristning. 

Hvid te: nye knopper plukkes, dampes og tørres.

Aromatisk te: her tilsættes forskellige smagsstoffer (blomster, krydderier mv.) til grundteen.

 

Produktionsmetoden får betydning for indholdet af koffein og antioxidanter. Sort te har det højeste koffeinindhold derefter grøn te og mindst i hvid te. Omvendt er det højeste indhold af antioxidanter i hvid te, derefter grøn te og mindst i sort te.  

Geografi

Særligt udbredt i Indien, Japan og Kina.

Typer

Typen afhænger af oprindelsessted, kvalitet, forarbejdningsproces. Overordnet er der Sort te, Oolong te, Grøn te, Hvid te og Aromatiserede te. Indenfor hver af disse kategorier findes et utal af varianter.

 

Læg gerne mærke til..

Tebladene før brygning: duft, farve, form.

Udseende: teens farve og dybde.

Aroma: teens duft.

Mundfølelse: kropsfylde i munden (tyk-tynd) og snerpende effekt fra phenoler (”garvesyre”).

Smagsnuancer: syrlighed, bitterhed, sødme.

Smag: helhedsvurdering.

 

Urte te (lavet på urter - ikke på te-planten!)

 

 

Te-tilberedning

 

0) Køb frisk te, se på farve/form, nyd duften...  

1) Brug frisk vand, som bringes i kog.

2) Brug rigtig mængde vand og te.

3) Vandtemperatur og trækketid varieres efter te. Flere stoffer trækkes ud ved stærkere varme/længere trækketid.