Anders Friis Olsen andersfo.dk © 2011
Anders Friis Olsen
Startede tilværelsen i det stolte og vilde lollandske lavland. Mine slægtsled kan spores tilbage til den første store roeindvandring, som fandt sted efter sidste istid. Mine børneår på lolland skulle, som i alle andre kulturer, forberede mig på voksenlivet - jeg lærte at kaste med roer, undgå at græde når større drenge var i nærheden, undlade at fylde ting i munden som lugtede dårligt, og lærte at alle skavanker kan løbes væk ... så var grundpillerne i livet ligesom lagt!
Da jeg var 17 lollandske somre gammel, valgte jeg at vandre hjemmefra. Jeg stoppede i Slagelse, hvor jeg begyndte dyrepasseruddannelsen, men til mit store uheld, fik jeg et halvt år efter meningokok meningitis. Det var en hård prøvelse og meget tæt på at ende med døden, men jeg vågnede op til mit andet liv efter 10 døgn i respirator. Herefter skulle jeg lære at leve forfra, og denne gang med et kraftigt hørehandikap. Jeg indså, at mine roefærdigheder fra min barndom ikke var nok for mig her i livet, så jeg tog en studentereksamen, og begyndte at dyrke meget friluftsliv. Jeg brugte de efterfølgende 4 år på, at tage en masse friluftslivskurser og rejste ud i verden for at lære om fremmed landskaber og folk.
Herefter begyndte jeg at læse biologi på Syddansk Universitet i Odense. Jeg fik her interesse for geografi, og valgte derfor geografi som sidefag på Københavns Universitet. Her fik jeg imidlertidig interesse for samfund, og valgte derfor at tage et ekstra sidefag i samfund på SDU.
Efter en lang periode som arbejdsløs - trods en god uddannelse men en dårlig hørelse - fik jeg et akutjob hos Syddansk Universitets Analyseafdeling. Så nu er jeg tilbage på universitetet og superglad for det :-)
Jeg er gift med Charlotte og har to børn; Carl Christian fra 2005 og Anna fra 2008.
Du er meget velkommen til at kontakte mig på:
Det allermest positive andre nogensinde har sagt om Anders
Neeej et dejligt hår... det er dog de dejligste krøller, man kan tænke sig - dem bliver jeg altså nød til at røre ved...Er det en dreng eller pige?
Sagt til min mor, da jeg som 5-årig (ovenstående billede) var med hende ude på sygeplejebesøg.
Du har nogle meget tydelige blodårer, som er gode at stikke i ...og dit blod kan vi godt bruge!
Sagt af blodtappersygeplejersken.
Du lugter som en gammel eskimo! Giv os dit tøj, så vi kan vaske det, og tag et bad i vaskeriet. Så kan vi holde ud at være sammen med dig igen!
Sagt af en fanger jeg fulgte på Østgrønland.
Det der er ikke normalt... sådan bør man ikke kunne dreje sin arm. Vil du love mig, at lade være med at vise andre det - også når du kommer i den alder, hvor du får en kasse øl for det? Sagt af min læge, da jeg som 12-årig var til undersøgelse for løse led.
Anders viser ikke de store evner i undervisningen. Men han har noget social intelligens, kan man fornemme..
Forældremøde i folkeskolen.
Jeg kan godt forstå, du har lidt svært ved at få dit liv til at give mening....Hvad med at melde dig som organdonor, så du ligesom ved, du kommer til at bidrage med et eller andet?
Psykologbesøg da intet gav mening.